/\

ANNONCE

Foto: Madklubben

Mad & Drikke

Her du kan sippe alkoholfrie cocktails i København

I København kan man få cocktails, der får englene til at synde og syndere til at ligne engle. Men der er også noget for dem, der vil bevare deres fulde fem i byen. Cocktails uden alkohol, også kendt som mocktails eller virgin cocktails, er kommet på drinkskortet.

Det betyder, at du kan nyde smukke og smagfulde cocktails på nogle af byens bedste adresser og stadig være i stand til at køre hjem. Og flere og flere vælger den alkoholfrie model. Det oplever man på bl.a. på restaurant Bazaar, hvor salget af alkoholfrie cocktails er steget med 10 procent det seneste år.

“I dag er 25 procent af de cocktails, vi sælger på Bazaar, alkoholfrie. Og jeg forstår egentlig godt hvorfor. For vi giver dem akkurat lige så meget kærlighed, som de cocktails vi laver med alkohol,” siger Christian Nordby, restaurantchef på Bazaar, der en del af Madklubben. 

“Det der med, at der bliver kigget skævt til folk, der bestiller en alkoholfri cocktail er jo tosset. Og heldigvis også noget, der er ved at være passé. Lad dog folk vælge selv, hvad de har lyst til at drikke til deres mad. Specielt når du kan få lige så gode drikkeoplevelser uden alkohol som med alkohol,” siger Christian Nordby.

Det er vel værd at skåle på. Prøv de alkoholfrie cocktails her:

Nimb Bar

Nimb ved Tivoli blev sidste år kåret til en af verdens 50 bedste hoteller, og stedets smukke Nimb Bar er i en klasse for sig. Udover alkoholiske cocktails og champagne har de tre eventyrlige virgin cocktails, som du kan nyde foran pejsen. Prøv en Prinsessen på Ærten, en Tommelise eller Lille Idas Blomster

Nimb Bar

Bernstorffsgade 5

Vis på kort

Curfew er en af de førende cocktailbarer i København og serverer også alkoholfri versioner.. Foto: Curfew

Curfew

Speakeasy-baren Curfew har længe ligget i top på Københavns cocktailscene, og er kendt for sin høje kvalitet og samling af antikke shakere. Her kan man forvente store smagsoplevelser, også i de alkoholfrie cocktails. Menuen skifter efter sæson, men lige nu kan du teste Palomita, Persian Mule og Temptation.

Curfew

Bazaar er stærke på virgin cocktails. Foto: Bazaar

Bazaar

Madklubbens restauranter er kendt for god mad til gode priser. Og på Bazaar kan du få mellemøstlige deleretter, naturvin og lækre cocktails, både med og uden alkohol. Udvalget skifter med sæsonen, men i øjeblikket er der Grape Lemonade, Doctor’s Order, Orchard Sour og Guns’n’roses at smage på.

Bazaar

Dronningens Tværgade 21

Vis på kort

Brønnum

Brønnum er en af byens smukkeste steder at drikke cocktails. Den stilfulde bar er nabo til Det Kongelige Teater og oser af klassisk elegance. Brønnum har typisk 1-2 alkoholfrie cocktails på kortet, i øjeblikket den friske, krydrede Prohibition Cup, men de laver gerne andre cocktails, alkoholfrie såvel som gængse, på forespørgsel.

Brønnum

August Bournonvilles Passage 1

Vis på kort

Ruby har adskillige gange været på listen over verdens bedste barer. Foto: Ruby

Ruby

Sofistikerede Ruby er et must blandt Københavns cocktailbarer. Den lækre bar har været 6 gange på World’s 50 Best Bars liste, og har selvfølgelig også et par alkoholfrie vidundere på drinkskortet. For tiden kan man drikke Hot Chocolate og Shortest Straw, men spørg i baren, hvis du har andre ønsker.

Ruby

Nybrogade 10

Vis på kort

Silo har svimlende udsigt og byens største udvalg af virgin cocktails.

Restaurant Silo

Silo ligger på toppen af Nordhavns mest spektakulære bygning, og har en udsigt, der overgår de fleste andres. Og ikke nok med at man kan se hjem og nyde alskens gourmetmad. Silo har også byens stærkeste kort, når det kommer til virgin cocktails med hele 6 forskellige. Så tag bare bilen, hvis du ikke bor lige om hjørnet.

Silo

Helsinkigade 29

Vis på kort

Neighbourhood

Neighbourhood på Istedgade og Frederiksborggade serverer en vindende combi af lækker pizza og gode cocktails. Her falder man gerne i snak med naboen ved langbordet, mens man nyder dj’ens toner, knaser sprøde pizzaer og nyder en cocktail eller to. I øjeblikket er tre forskellige virgin cocktails på kortet, lavet af friske bær, urter og juicer.

Neighbourhood

Istedgade 27

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk