/\

ANNONCE

Suiten på The Dean i Dublin.
Suiten på The Dean i Dublin.

Steder

Bo på et af Dublins historiske boutique-hoteller

Arkitekturnørderne er vilde med at studere Dublins maleriske georgianske byhuse med deres flotte farverige døre. Bestil plads på et af byens historiske boutique-hoteller for at få en fornemmelse af livet i Dublin i gamle dage.

Stilfærdig elegance

The Dylan Hotel ligger i hjertet af Dublins mest elegante kvarter, og hotellet oser da også af gennemført stil og vægt på detaljerne. På trods af beliggenheden i et stille beboelseskvarter væk fra larm og trafik er man alligevel mindre end et kvarters gang fra St. Stephen's Green og Dublins berømte Grafton Street.Bygningen blev skabt af Albert Edward Murray i 1900 og var oprindeligt bolig for sygeplejerskerne fra Royal City of Dublin-hospitalet. Blandt Murrays andre historiske værker er Dublin Christian Mission, den nye facade til Royal City of Dublin Hospital, Dublin Working Boys Home og Harding Technical House. Bygningen gennemgik en omfattende renovering i 1987 og genåbnede som The Dylan i 2006.Check ind i en af Dylans individuelt indrettede soveværelser med specialfremstillede møbler og designdetaljer, som går op i en højere enhed med den elegante gamle arkitektur. Maden på Tavern-restauranten er enestående, mens den lange liste over gintyper i Dylans bar frister til nærmere udforskning.

The Dylan Hotel

Eastmoreland Lane, Dublin 4

Vis på kort

The Dean i Dublin.

Festen starter på The Dean

Dublin er berømt for sin pubkultur og sit vilde natteliv, og Dean er det perfekte sted, hvis man vil nyde godt af det bedste af det hele. Med sin beliggenhed i den travle Harcourt Street er hotellet især populært hos grupper af unge mennesker. At det er kendt som et festligt sted, betyder dog ikke, at man ikke kan nyde det stilfulde og smukt indrettede hotel, hvis man blot er i byen for en afslappende weekend – det betyder bare, at det er en god ide at bede om et af de mere stille værelser i huset. Tag op ovenpå til Sophie’s Restaurant for at nyde Dublins bedste udsigt, for ikke at nævne nogle af de bedste cocktails og brændeovns-pizzaer, vi nogensinde har smagt.

The Dean

33 Harcourt St, Dublin 2

Vis på kort

The Merrion Hotel i Dublin.

Ren luksus på The Merrion Hotel

Alting ved Merrion oser af luksus – lige fra den misundelsesværdige beliggenhed i en af Dublins smukkeste gader til de charmerende gammeldags dørmænd, flotte værelser og glimrende restauranter. Hotellet repræsenterer en perfekt restaurering af fire georgianske byhuse, som går tilbage til 1760’erne, oprindeligt bygget af Charles Monck, 1st Viscount Monck, for velhavende irske købmænd og adelsmænd. The Merrion kombinerer enestående komfort med subtil elegance og glimrende faciliteter, bl.a. en 18-meter pool, spa, træningsfaciliteter og Dublins eneste tostjernede Michelin-restaurant, Restaurant Patrick Guilbaud.

The Merrion Hotel

Merrion Street Upper, Dublin 2

Vis på kort

Cliff Townhouse i Dublin.

Perfekt parkudsigt

Med sin udsigt til St Stephen’s Green har Cliff Townhouse en af de mest eftertragtede adresser i hovedstaden. Det ligger i et byhus, der går tilbage til slutningen af 1600-tallet, og i sin tid var jarlen af Shelburnes hjem. Det blev til boutique-hotel i 2010 og huser nu 9 værelser, en super fiskerestaurant og den populære Urchin bar. Bestil et af Cliffs værelser mod parken, og få en af de mest privilegerede udsigter, Dublin kan tilbyde.

Cliff Townhouse

22 St Stephen's Green, Dublin 2

Vis på kort

Hjemlig luksus

Et strålende eksempel på, at georgiansk storhed og nutidig komfort kan kombineres til et stilfuldt og alligevel utrolig hyggeligt hotel. Med sin beliggenhed inden for kort gåafstand fra byens centrum er Pembroke Townhouse både støjsvagt og perfekt placeret i forhold til Dublins mange tilbud. De fleste hoteller opfordrer deres gæster til at føle sig hjemme, men her mener de det faktisk helt bogstaveligt: Gæsterne inviteres til at gå på rov i spisekammeret efter hjemmebagte småkager eller til at nyde et glas vin eller en kop te i den hyggelige dagligstue når som helst om dagen eller om natten.

Pembroke Townhouse

90 Pembroke Rd, Dublin

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk