/\

ANNONCE

Foto: Ra-Haus Fotografie, LLC
Foto: Ra-Haus Fotografie, LLC

Steder

Spis og drik i Miami

Miami er kendt for sol, fester og træning - men byen har flere kort i ærmet. Dens mad- og cocktailscene har nemlig udviklet sig til en attraktion i sig selv.

The Broken Shaker

Det hippe Freehand Miami-hostel rummer også Broken Shaker, en hyggelig bar, som tiltrækker Miamis 'cool crowd'. Miami er berømt for sin 'mixologi', og du skal bestemt prøve deres hjemmelavede cocktails, som består af urter, krydderier og frisk frugt. Hotellets restaurant 27 er et godt valg til brunch. Menuen - som står på lækre retter som shakshuka, bibimbap og lasagne - afspejler byens multikulturelle vibe.

The Broken Shaker

2727 Indian Creek Dr., Miami Beach

Show on map

Juvia

Med sin beliggenhed øverst på taget af en Herzog & de Meuron-designet parkeringsgarage har Juvia en af de mest fantastiske udsigter over Miami Beach. Hvis det kan lade sig gøre, skulle du bestille et bord udenfor ved solnedgang. Maden er en blanding af fransk, asiatisk og latinamerikansk med retter som wagyu nigiri og koreansk marinerede tværreb. Det er det perfekte sted til en rund fødselsdag eller et jubilæum, eller til at forkæle sig selv med et lidt mere eksklusivt og dyrere måltid.

Juvia

1111 Lincoln Road, Miami Beach

Show on map

Bazaar Mar

For fans af Philippe Starcks ekstravagante design er denne fiskerestaurant en drøm. Kakkelvæggene er udsmykket med malerier og skulpturer, som forestiller mytiske havvæsner og sirener. På menuen ligger vægten på Miami og Caribbien - tænk ceviche, kammuslinger, tang, østers og hele fisk, som er tilberedt på forskellige måder. Gå ikke glip af "Who lives in a pineapple under the sea?" til dessert - 'shaved' ananas-is med dåsemælk og fennikelblade, serveret i en ananasform af glas.

Bazaar Mar

1300 South Miami Avenue, Miami

Show on map

Dirt

I en by, hvor det er bikini-sæson hele året, er sund livsstil en naturlig del af hverdagen. Miami har et væld af restauranter, som serverer sund og lækker mad. Den prisvenlige gård-til-bord wellness-bar Dirt er en af de mest anmelderroste. Dyk ind, og bestil en quinoa-skål med kål, rodfrugter og cashew-cream, eller en morgenmad med mos af sweet potatoes, kalkunbacon og koldpresset juice.

Dirt

232 5th St, Miami Beach

Show on map

Bianco Gelato

Bare fordi det er is, behøver det ikke at være usundt. Lidt sundt kan det i hvert fald være. Bianco Gelato fremstiller italiensk is udelukkende af naturlige, økologiske kosher råvarer. Ingen GMO, ingen dårlige fedtstoffer, ingen kemikalier eller kunstige farvestoffer. Deres mangoer og jordbær kommer lige fra Florida, kokosnød og mandelmælk er fra certificerede afgrøder og farme i USA, og pistacierne er fra Sicilien.

Bianco Gelato

3137 Commodore Plaza, Miami

Show on map

Sidst ændret: 22 februar, 2018

Luk kort

Category

From the article

Share this tips

Close

Looking for something special?

Filter your search by

Close